HÅRFJERNING MED VOKS

Fri for uønsket hårvækst

Hårfjerning med voks er en effektiv hårfjerningsmetode der fjerner hårene med roden og  ved regelmæssig voksbehandling er man hårfri i 3-5 uger.

For en optimal voksbehandling er det nødvendigt at hårene på kroppen er min 5-10 mm lange og min 3-5 mm i ansigtet.

Efter en voksbehandling vil du opleve at hårene bliver finere og blødere ved udvoksning. Det skyldes at hårene bliver fjernet med roden. Din hud vil være glattere og blødere i længere tid end ved barbering.

Den første behandling vil føles som den mest smertefulde, allerede ved behandling nr. 2 vil du kunne mærke at hårene ikke er så stive og grove og at de lettere slipper hårsækken.

Før behandlingen

Tips til dig der skal vokses:

  • Tjek at dine hår ikke er for korte, de skal være min 5 mm (ca. 10 dage efter barbering) er de for lange, skal du trimme dem ned, max 1 1/2 cm ellers kan det nive
  • brug gerne peeling 2 dage før, så der ikke ligger indgroede hår og gemmer sig
  • undgå at bruge cremer og olier på huden
  • undgå solskoldning (du kan få brandsår på huden)
  • kom nyvasket, hvis du skal have intim voks
  • Tage bomulds trusser på, hvis du skal have intim voks, så blonder mv. ikke generer det ny voksede område

Efter behandlingen

I 24 timer efter en voks behandling frarådes:

  • Solbadning
  • Brug af parfumerede cremer
  • Deodorant (hvis du har fået fjernet hår i armhulerne)
  • Hård motion og stramtsiddende tøj og blonder
  • Selvbruner

3-4 dage efter din voks og sugaring behandling anbefales der regelmæssig brug af peeling (scrub) på de behandlede områder for, at undgå indgroede hår. Peelings produkter kan købes på vores webshop